Vikingemarked 2020
Der har siden 2019 været en snak om, at det kunne være spændende at lave et anderledes Vikingemarked i Gurre.
Det skulle ikke være en del af et museum, men i stedet drevet af en forening, så det var medlemmer, der havde en direkte indflydelse på afholdelsen af vikingemarkedet.
2020 blev et år hvor Covid-19 nedlukkede alle eksisterende markeder, og gav Gurre Vikingemarked mulighed for at afholde og afprøve en anderledes form for marked.
Markedet blev afholdt som en privat begivenhed, og der blev ikke åbnet for publikum.
Dette blev startskuddet til at leve som en vikingelandsby med de gøremål / aktiviteter, der skulle til for at få hverdagen til at fungere. Deltagerne fik på denne måde mulighed for at dele sine kundskaber og viden om den tids håndværk samt afprøve det i praksis.
Der blev igangsat projekter som jordstykker omkranset af pil, hvor der blev plantet urter og afgrøder. Nogle af mændene kastede sig ud i brobygning over åen, og andre byggede en lerovn, som blev flittigt brugt til blandt andet et fælles festmåltid.
Ved fællesbålet blev der en af dagene lavet et lille potteværksted, og der blev også undervist i plantefarvning over bålet.
Lejren var delvis selvforsynet med grise, ænder og høns, som blev slagtet og spist. Dyrene gik i en indhegning lige udenfor lejren, hvor de var til stor glæde for børnene.
Heste var også en del af livet i lejren. De stod i hver sin fold, hvor de unge passede dem, og der blev redet både på marken og i skoven.
Ved ankomst og efter at man havde fået etableret sig i sit eget telt, var første fælles projekt at skabe et stort fælles område med plads til madlavning og fællesbål. Dette skulle være med til at danne rammen til at få opstartet fællesskabet, og det at arbejde som en samlet enhed.
Fællesområdet blev anlagt som et skib, lavet af store sten som enten kunne bruges til at sidde på eller bruges som rygstøtte. Henover blev det placeret et sejl, så vejret ikke satte begrænsning for hygge og fællesskab.
I midten af ”skibet” blev der lavet et fælles bål, hvor alle kunne lave deres mad. Man havde friheden til at trække sig til sit eget telt, hvis man havde brug for lidt fred. Ofte var det dog sådanne at folk vandrede rundt mellem teltene og gik på besøg. Mange af deltagerne kendte hinanden fra tidligere lejre, så det var glædelige gensyn.
Hver morgen startede med fælles morgensamling, hvor alle kunne byde ind med en aktivitet i løbet af dagen. Det var frit for enhver hvad man gerne ville lave, dog var alle med til at rydde fællesarealer op samt være en del af livet i lejren.
Vi var så privilegerede at havde fået lov til at sanke brænde i skoven omkring lejren, så i løbet af dagen gik både børn og voksne ud og samlede det der skulle bruges.
Om aftenen blev fællesområdet flittigt brugt til at mødes, spise sammen og nyde de lune aftener i godt selskab.
Helsingør dagblad var forbi og skrev en fin lille artikel.
