Om foreningen
50624
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-50624,eltd-core-1.1.3,borderland-theme-ver-2.3,ajax_fade,page_not_loaded,smooth_scroll,paspartu_enabled,paspartu_on_top_fixed,paspartu_on_bottom_fixed,fade_push_text_top,grid_800, vertical_menu_with_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.3.0,vc_responsive
 

Et anderledes vikingemarked…

Gurre Vikingeforening

Helt tilbage til sidste års marked blev der talt om, at der skulle stiftes en forening, som skulle varetage samt afholde kommende vikingemarkeder i Gurre.
Formålet med, at det skulle være en forening og ikke privatpersoner bag, var at formålet med markedet i høj grad er at fremme og formidle historien, kulturen og naturen omkring Gurre med udgangspunkt i vikingetiden.
Ønsket var desuden, at alle som deltager skulle kunne have en “stemme” samt kunne have medindflydelse på hvordan de økonomiske midler, der kommer igennem indtægter, søgte sponsorater m.v. bruges.
Igennem efteråret 2020 har en styregruppe med forskellige kompetencer arbejdet målrette på, at foreningen skulle blive en virkelighed.
5. december 2020 blev den stiftende generalforsamling afholdt, og Foreningen Gurre Vikingeforening blev en virkelighed.
Foreningskontingentet blev fastsat til 200 kr. årligt for alle over 3 år.

 

I bestyrelsen sidder:

Formand: Mathias Heckmann

Næstformand: Søren Ravn Stadshol

Kasser/ Sekretær: Daniella Bak Jensen

Bestyrelsesmedlem: Jette Sull

Bestyrelsesmedlem: Rune Bak Jensen

Bestyrelsesmedlem: Spire Pape

 

Foreningen vil som udgangspunkt afholde et vikingemarked, hvor der nogle af dagene vil have være åbent for publikum. Her vil medlemmerne (aktørerne) formidle historien og kulturen så autentisk som muligt.
I løbet af året vil der blive lagt op til afholdelse af workshops og temadage. Initiativet samt afholdelsen af disse vil komme fra medlemmerne af.
Foreningens kontingent giver ret til deltagelse på årets vikingemarked, temadage og workshops. Eventuel anden betaling til disse aktiviteter vil blive meldt ud ved offentliggørelse af disse.
Vi vil søge relevante sponsorater samt fondsmidler til at styrke foreningens formål, og til at holde foreningens kontingent i et fornuftigt niveau.

Generalforsamling for Foreningen Gurre Vikingeforening indkaldes sammen med indmeldelsen, og dette års generalforsamling vil blive afholdt i forbindelse med Vikingemarkedet, fredag d. 15. juli 2022.

Foreningen har en hjemmeside “gurrevikingemarked.dk”. Her vil foreningens referater samt vedtægter ligge.

På hjemmesiden vil der endvidere også ligge billeder fra de afholdte vikingemarkeder samt aktiviteter holdt i foreningsregi.
Som medlem samtykker du til, at vi kan bruge billeder fra vores forenings aktiviteter. Skulle du alligevel ønske at få billederne fjernet, så giv os venligst besked.

se vedtægterLæs om fællesskabVikingemarkedet 2020