Vikingemarked 2022
50650
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-50650,eltd-core-1.1.3,borderland-theme-ver-2.3,ajax_fade,page_not_loaded,smooth_scroll,paspartu_enabled,paspartu_on_top_fixed,paspartu_on_bottom_fixed,fade_push_text_top,grid_800, vertical_menu_with_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.3.0,vc_responsive
 

Årets vikingemarked…

Vikingemarked 2022

Gurre Vikingemarked ligger i det naturskønne område i Gurre ved Tikøb.

 

Fra fredag den 8. juli 2022 til lørdag den 16. juli 2022

 

Når man går op gennem skoven og når til udmundingen af skovkanten, åbner der sig en oplevelse af at gå ind i en tidslomme. En tidslomme, der repræsentere en tidsalder for over 1000 år siden. Dette er Gurre Vikingemarked…

 

Lejren kommer til at ligge på en stor grøn eng, omkranset af skov og marker, ”langt” væk fra hverdagens larm og travlhed.

 

Efter succesen sidste år er vi ikke i tvivl om, at denne skal gentages igen her til sommer.
Styregruppen, der består af sidste års deltagere samt andre med ekspertise inden for området, har knoklet hele efteråret 2020 for at gøre dette muligt. Gurre Vikingeforening er blevet stiftet, og står bag vikingemarked 2022. Tanken er, at når man tilmelder sig markedet, bliver man automatisk medlem.

 

Ideen med et “anderledes” vikingemarked er, at man skal leve som viking i en vikingelandsby, hvor autenticitet, formidlingen og fællesskab er 3 stærke og meget vigtige nøgleord.
Vi håber, at se en bred vifte af forskellige gøremål, krigere, familier, unge som gamle… Alle har noget de kan bidrage med for at gøre oplevelsen helt unik!

 

I dagene som markedet afholdes over, vil der igen være fokus på aktiviteter, fællesprojekter samt det at kunne formidle gøremål og den dagligdag, der var i vikingetiden.
Alle, store som små, kan indgå i aktiviteterne, og det er kun lysten og kreativiteten, som sætter begrænsningen. Den enkeltes bidrag til at forstærke oplevelsen af at leve i en tidslomme vil komme til udtryk igennem telte, tøj, mad, adfærd, handelsvarer og håndværk.
Man vil hver især kunne byde ind med formidling af håndværk og projekter, som de andre i lejren kan deltage i og herigennem tilegne sig viden.

 

Hver morgen afholder vi fælles samling, hvor kan man byde ind på aktiviteterne eller selv byde ind med en…
Hvis man ikke har lyst til at deltage i de sociale aktiviteter, eller blot trænger til lidt fred, kan man gå en tur i den omkringliggende skov, vandre ned til Gurresø og tage en dukkert, besøge slotsruinen eller blot slappe af.
Alle skal dog bidrage aktivt til at få løst de fælles opgaver, der får praktikken i lejren til at fungere. Dette kan være at ordne toiletter, tømme skraldespande, sørge for brænde til fællesbålet o.s.v.

 

Dette års Vikingemarkedet vil være en blanding af at kunne gå dybt ind i at leve som dengang, samt holde markedsdage for publikum.
Vi håber, og krydser alt hvad der kan krydses, på at der bliver åbnet op for at der kan komme publikum ind i lejren. Såfremt dette bliver muligt, vil der være 3 dage, hvor der åbnes op for publikum.
Her kan man sælge varer samt formidler viden om erhverv og dagligdag (Reglerne for dette fremgår på siden om praktiske oplysninger).
Vi arbejder på, at der bliver solgt mad og drikke fra en fælles bod, hvor overskuddet vil gå ind i foreningens økonomi. Her vil det forventes, at alle byder ind til bemanding eller anden form for hjælp.
På publikumsdagene forventes der at man bliver så vidt det er muligt i lejren mens der er åbent.

 

Der kan skrives så meget mere om hvor godt det bliver i år, og alt hvad vi gerne vil dele og opleve med jer…
Men uden jer bliver det ikke et rigtigt marked, så reserver dagene i kalenderen, og tilmeld jer til et “anderledes”, men fantastisk vikingemarked!